Spørgsmål og svar om DAC7

Ifølge EU-direktivet DAC7 er online markedspladser, så som Klaravik, forpligtede til at indberette ny information om dig som sælgende kunde til Skattemyndighederne. Vil du vide mere? Spørgsmål og svar om DAC7 finder du længere nede på siden.

Påvirker det mig?

De nye oplysninger er kun nødvendige fra dig, der har solgt mere end 30 objekter i 2023, der tilsammen overstiger 2.000 euro. Hvis du er i målgruppen,har du modtaget en e-mail fra os, der også indeholder et link, hvor du nemt kan indrapportere de nye oplysninger.

Sælgere, der er undtaget fra rapporteringspligten:

  • Myndigheder
  • Dig, der har solgt færre end 30 objekter eller for et samlet beløb under 2.000 euro i 2023.

Hvad sker der, hvis jeg ikke indsender oplysningerne?

For at du kan starte en ny auktion med dit næste salg, skal de DAC 7-relaterede oplysninger være udfyldt. Hvis vi har brug for ekstra oplysninger fra dig, har du modtaget en e-mail fra os.

Hvad er nyt?

Ifølge EU-direktivet DAC7 er online markedspladser, så som Klaravik, forpligtet til at indberette ny information om dig som sælger til Skattemyndighederne. Dette inkluderer nogle få tilføjelser, såsom at du skal oplyse, i hvilket land/lande du har betalt skat (skattemæssig bopæl).

Rapporteringen påvirker ikke din forpligtelse til at betale skat. Dette ændrer heller ikke reglerne for, hvordan indkomster fra online platforme skal beskattes.

Hvilke oplysninger vil blive delt med Skattemyndighederne?

For dem, der berøres af rapporteringen, vil vi indsende oplysninger om:

  • Baggrundsinformation om sælgeren, såsom CVR.nummer
  • Sælgerens hjemadresse
  • Sælgerens forretningssted (de lande, hvor virksomheden er aktiv)
  • I hvilket land/lande sælgeren har bopæl
  • Antal transaktioner, som sælgeren har foretaget i løbet af året
  • Hvor meget kompensation, der er udbetalt til sælgeren i løbet af året
  • Eventuelle gebyrer, som der er blevet opkrævet fra sælgeren i forbindelse med disse transaktioner

Vil du vide mere om, hvilke oplysninger vi deler med Skattemyndighederne og hvorfor? Læs mere på Skattemyndighederne hjemmeside.

Hvordan forholder DAC7 rapporteringen sig til GDPR?

De nye regler betyder, at Klaravik har en juridisk forpligtelse til at dele oplysninger om sælgende kunder med Skattemyndighederne. Dette udgør den juridiske grund for behandlingen af personoplysninger til dette formål.

Vi har en juridisk forpligtelse til at gemme oplysninger om dine transaktioner for at kunne rapportere til Skattemyndighederne. Det betyder, at selvom du sletter din konto på Klaravik, bliver vi nødt til at gemme de oplysninger, vi er forpligtet til at beholde for at opfylde vores forpligtelse til at rapportere dine salg til Skattemyndighederne.

Skal jeg udfylde oplysningerne på alle mine konti?

Nej, de nye regler gælder for dig, der har solgt på Klaravik, ikke hvis du kun har en køberkonto. Det gælder også kun for de virksomheder, du har solgt fra i løbet af 2023, og/eller de virksomheder, du planlægger at sælge fra i kommende transaktioner med Klaravik

Hvor finder jeg min DAC7-rapport?

DAC7-rapporten kan downloades fra din sælgerkonto. Log ind, vælg "Mine oplysninger" og scroll ned til virksomhedslisten. Klik på virksomheden, du ønsker at se, og gå til "DAC7 oversigt fra 2023" i listevisningen.